top
Print side E-mail side 

Her er de værste rustmonstre

En funklende ny bil fra forhandleren, kan på få år forvandle sig til en rustbunke. Se hvilke biler der ruster mest her


Der er stor forskel på, hvor godt rustbeskyttede forskellige biler er fra fabrikken. Og derfor er der også stor forskel på, hvornår bilerne begynder at ruste.

– Det er ingen hemmelighed, at visse asiatiske mærker har været dårligere rustbeskyttet end andre. Ikke fordi bilerne er dårlige. De er bare beregnet til at køre i et andet klima, og derfor skal de rustbeskyttes, hvis de skal til Danmark, siger Tom Nielsen fra Pava.

Blandt andet har Chevrolet Matiz fra 2008 og Suzuki Alto fra 2003 fået dumpekarakter for rustbeskyttelse af den svenske bilistorganisation Vi Bilägare, der undersøger biler for rust.

Her lyder vurderingen af Chevrolet Matiz, at det er tvivlsomt, om den vil holde tre år uden at ruste, og om supplerende rustbeskyttelse vil være nok til at bremse udviklingen.

De billige ruster
Biler fra Indien, Kina og måske Korea er meget forskelligt rustbeskyttede. Nogle mærker rustbeskytter slet ikke, mens andre rustbeskytter rimeligt fornuftigt, siger Jan Helbo, som er seniorkonsulent hos Teknologisk Institut, der fører kontrol med rustbehandlingscentre.

De billige biler op til en pris på 120.000 kroner er ofte ikke rustbeskyttet godt nok, mens biler som Renault og Audi typisk får færre rustangreb, siger han og henviser til undersøgelser fra det svenske Korrosionsinstitut.

Men rusten rammer også blandt dyrere biler som den forrige udgave af Citroën Berlingo og Alfa 159 fra 2006. De mangler nemlig begge ordentlig rustbeskyttelse fra fabrikken. Det viser Vi Bilägares undersøgelser.

Rustgaranti dækker ikke alt
Alligevel er visse mærker kendt for at gøre mere ud af rustbeskyttelsen.

Hvis vi skal fremhæve nogen, må vi nok sige, at biler fra VAG-gruppen som VW, Skoda og Audi er bedre rustbeskyttede end mange andre biler, siger Tom Nielsen fra Pava.

Men også franske Renault klarer sig meget flot i såvel Vi Bilägares som Korrosionsinstituttets undersøgelser.

En mangeårig gennemtæringsgaranti er heller ikke altid meget værd, for den dækker kun en gennemtæring, der kommer indefra. Rustangreb udefra er derimod ikke dækket.


 

Der er penge i en PAVA rustbeskyttelse - for dig som bilejer

En PAVA rustbehandlet bil giver mere glæde i hverdagen, den holder værdien i længere tid og er nemmere at sælge senere til en god pris.

Derfor skal du se PAVA rustbehandling som en investering, der betaler sig i det lange løb.

PAVA rustbeskyttelse og undervognsbehandling bliver udført grundigt af dygtige fagfolk, der ved hvor rusten angriber og gennemtærer - derfor kan PAVA beskytte din investering maksimalt.


 
© 2020 Tåstrup PAVA Center A/S.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3
//RTEAM LINK START Designed by RTEAM //RTEAM LINK END