top
Print side E-mail side 

Sådan virker vores garantier

PAVA Fabriksgaranti er gratis for dig som bilejer. Garantien gælder uanset tidspunkt for de forskellige rustbehandlinger og antallet af rustbehandlinger – og er således uafhængig af øvrige PAVA-garantiordninger..

Hvad dækker bilens garanti normalt?

Som bilejer er du normalt dækket af bilens fabriksgaranti i hele garantiperioden, hvis der sker en rustgennemtæring – også efter en PAVA rustbeskyttelse. Enkelte bilmærkers rustgaranti omfatter kun lakerede flader, hvilket bl.a. indebærer at undervognen ikke er omfattet af bilens garanti. Med en PAVA Fabriksgaranti er du – helt gratis – dækket ind på alle områder.

Dækker PAVA Levetidsgarantien hvis fabriksgarantien ikke dækker?

Ja, Levetidsgarantien dækker, hvis garantien fra din forhandler eller importør ikke dækker. Det kræver dog, at afslag skal være skriftligt.

Hvordan dokumenterer jeg, at min bil er blevet rustbeskyttet?

Hos PAVA får du altid en udførlig faktura. Er din bil oprettet i vores garanti modtager du en garantibog, der kan bruges som dokumentation.

Må jeg selv sørge for, at min skade bliver repareret?

Nej, reparationer af en omtalt skade må kun udføres af en af PAVA Garanti A/S udpeget reparatør, og PAVA Garanti A/S skal afgive skriftlig godkendelse inden reparation.

Mister jeg fabriksgarantien på min bil efter en PAVA-behandling?

Nej, du mister ikke din gennemtæringsgaranti når du får PAVA-behandlet din bil.

Da der findes mange fordomme omkring garantier og efterbehandling med rustbeskyttelse har PAVA Garanti A/S besluttet at dække eventuelle skader som afvises af bilimportør/bilforhandler med begrundelse i anvendelse af vores produkter. Én af betingelserne for dækning fra PAVA GARANTI A/S er at afvisningen skal være skriftlig. Den eventuelt opståede skade skal naturligvis være indenfor et område som vil være dækket af vognens rustgaranti. Denne form for garanti dækker uden oprettelse af anden garanti hos os, ligesom der ikke stilles krav om tidspunkt for behandling og behandlingsinterval.

Såfremt du ikke får din bil efterbehandlet i en årrække (mere end 2 år) bør propper i borehuller i den lakerede del af karosseriet udskiftes.
Dette er også en betingelse for at gøre krav gældende over for PAVA Garanti A/S i henhold til ovenstående.

Hvilke betingelser skal opfyldes for at opnå dækning af rustskade i forbindelse med fabriksgaranti fra PAVA Garanti A/S?

  • Bliver en ellers berettiget reklamation om gennemtæring afvist af forhandler/importør, og er afslaget begrundet i den udførte PAVA-rustbeskyttelse, tager PAVA Garanti A/S over og dækker i henhold til fabrikkens garantibestemmelser og inden for bilens egen garantiperiode. Eneste betingelse er, at afslag fra forhandler og bilimportør skal være skriftligt.
  • PAVA Garanti A/S dækker kun for den registrerede ejer.
  • Registreret ejer skal forevise original registreringsattest til PAVA Garanti A/S.
  • Det skal kunne dokumenteres via faktura, at der er udført en PAVA rustbeskyttelse.
  • Det skal sandsynliggøres, at den udførte PAVA rustbeskyttelse er skyld i den skade, der ønskes repareret for PAVA Garanti A/S’s regning.
  • PAVA Garanti A/S yder ikke erstatning til personer / juridiske personer, der driver servicevirksomhed i autobranchen.
  • Reparationer af den omtalte skade må kun udføres af en af PAVA Garanti A/S udpeget reparatør, og PAVA Garanti A/S skal afgive skriftlig godkendelse inden reparation.
  • Propper i de af PAVA Centret borede huller skal udskiftes med et interval på 24 måneder i henhold til den altid gældende vejledning. Det er bilejerens ansvar at dokumentere udskiftningen af propperne.

 

 

Der er penge i en PAVA rustbeskyttelse - for dig som bilejer

En PAVA rustbehandlet bil giver mere glæde i hverdagen, den holder værdien i længere tid og er nemmere at sælge senere til en god pris.

Derfor skal du se PAVA rustbehandling som en investering, der betaler sig i det lange løb.

PAVA rustbeskyttelse og undervognsbehandling bliver udført grundigt af dygtige fagfolk, der ved hvor rusten angriber og gennemtærer - derfor kan PAVA beskytte din investering maksimalt.


 
© 2020 Tåstrup PAVA Center A/S.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3
//RTEAM LINK START Designed by RTEAM //RTEAM LINK END